Instrukser vedr. udskrift af lydbånd – Istruzioni per la trascrizione delle registrazioni orali

A:

Hvad angår stavning af de enkelte ord bruges almindelig retskrivning, dvs. at særlig udtale på grund af dialekt/sociolekt etc. ikke skal angives (det er ikke en fonetisk transskription).-

• store bogstaver bruges kun ved egennavne
• hyppigt forekommende
• iørefaldende eller særligt interessante afvigelser fra “normal/korrekt” udtale angives i slutnote
• uforståelige ord gengives med (??)
•  ved tvivl skrives fx (mus?) eller (fokus/pokus?)
•  udråb, lydord og tøvelyde gengives så enkelt, ensartet og konventionelt som muligt (en del står i Nudansk Ordbog, fx: tja, joh, nåh, bum, pst – hertil kan vi fx føje øh, hm, schh etc.)
• latter angives  🙂

B:

Bortset fra nedskrivning af de enkelte ord efter normal retskrivning, må der ikke rettes i teksten, dvs. at fejl/afvigelser i forhold til normalt eller korrekt skriftsprog skal bevares, og at ordrækkefølgen i udskriften skal være den samme som på båndet. Der tænkes på fænomener som:

• inkongruens (fx en meget meget fornem dukkehus)
• forkerte, selvopfundne grammatiske former (fx toge i stedet for tog, nysede i stedet for nøs, eller i steden for i stedet for i stedet for)
•  forkert brug af ord, typisk ved fremmedord (fx alterneret i stedet for altereret, graduere i stedet for gardere)
• ufuldstændige ord/sætninger (fx og forskrækker en af… jeg ved ikke eller og så, bagefter så kommer der så)
•  usædvanlig syntaks (fx så kommer der sådan en bestyrer hen og kigger hvad hvad det egentlig er der foregår, og der tager sådan en taske op fra jorden som man ser er kundens taske og han ser sådan lidt lidt flov ud kunden)
• gentagelser (fx på en en julekrybbe, eller man ser… man ser forskellige dyr)
• selvkorrektion (fx sådan det ligner sådan en noget lego, der skal ligne sådan en en… lad mig se, en hvad hedder det, sådan en pla- en fra en planet eller sådan noget)
• og pauser (jvf. C)

C:

Angivelse af pauser

• der bruges komma til angivelse af korte pauser, dvs. hvor talestrømmen ikke går egentlig i stå, men hvor man alligevel fornemmer en “snitflade” i form af vejrtrækning og/eller ændring i intonation; typisk ved indskud, temaskift midt i sætning, gentagelse og selvkorrektion
• der bruges tre prikker … til angivelse af alle pauser af længere varighed (evt. … … ved meget lange pauser), dvs. hvor der er et regulært “hul” i talestrømmen (altså tavshed), hvad enten det skyldes at den talende har afsluttet en ytring, eller at han/hun tøver, er gået i stå, ikke kan finde en glose etc.

Suppleres med

• tankestreg – umiddelbart efter et bogstav (især/kun vokal) for at angive, at lyden udtales meget langtrukkent (især relevant i forbindelse med tøven på italiensk)
• spørgsmålstegn ? hvor intonationen er tydelig nok
• ‘ lige foran et ord for at angive at der er særlig stærkt tryk (relevant i forbindelse med markeret/umarkeret tema-rema etc.)

D:

Indskud fra tilhører

• angives med kursiv på selvstændig linie
• ved overlapning markeres de overlappende sekvenser med /…./